Depression

Verdens bedste kæreste

Vi praler allesammen af at have verdens bedste kæreste, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle i vores omgangskreds vil give mig ret i, at Ross er en ener. Depression eller ej, så har jeg aldrig været let at leve sammen med. Når jeg er god, så er jeg rigtig god. Desværre gælder det også, når jeg er lige det modsatte. Og hvordan gør man så lige, når man er så forskellige af sind?

 

Hvis jeg spurgte Ronni lige nu, om hvordan det er at leve med mig, så er jeg sikker på, at han ville rose mig til skyerne. Han ville måske nævne, at jeg kan være lidt for sur engang imellem, men ellers tror jeg faktisk ikke, at han ville påpege andet. Selv heller ikke, hvis jeg spurgte ham efter et skænderi. Han er så let at leve sammen med. Han er så let at stille tilfreds.  Jeg ville sådan ønske, at jeg også kunne sige sådan om mig selv, men sandheden er, at jeg kan være sindssygt humørsyg, og det behøver ikke at have noget med depression eller menstruation at gøre. Det er bare mig nogen gang.

Jeg er på mange måder meget sort og hvid. Glad eller sur – pinligt ædru eller spritstiv.

Jeg kan selvfølgelig undskylde det med min depression, for der er ingen tvivl om, at det er den, der styrer mit humør i denne periode af mit liv. Det er noget, jeg tager meget alvorligt. Hvem gider at være træls at leve sammen med? Jeg glæder mig til at have mere kontrol over mig selv og mit humør. Jeg glæder mig til, at de små bump på min vej ikke slår pusten ud af mig. (Og jeg tror Ronni glæder sig mindst lige så meget, selvom han aldrig siger det højt.) Jeg tror nu også bare, at jeg er meget følsom, selvom jeg altid har pralet af at være hård og urørlig. Jeg ER følsom, og det har jeg måske set som en fejl ved mig selv. Især tanken om, at folk ville begynde at tage hensyn til mig, eller at folk ikke ville turde være sig selv i mit selskab. Jeg ved bedre nu, eller måske mere rigtigt: Jeg er det rigtige sted nu. Med de helt rigtige mennesker omkring mig.

Min depression har ikke kun ændret mit humør. Det har også ændret vores hverdag. Før i tiden var det mig, der fik alting til at spille. Hjemmet var poleret, håret var sat og de nyvaskede svedshorts var pakket pænt ned i fodboldtasken, så Ross bare kunne komme hjem og være. En spontan middag med 12 fodboldgutter? No props. Jeg husker stadig, hvordan jeg travede ned af Valbys gader og handlede øl og mad, og hvad der er endnu vildere; jeg formåede at pakke det hele på en barnevogn, vel og mærke med en baby liggende i. Nu? Pyh, den skal lige ind og vende. Og dog.. På de gode dage elsker jeg det stadig. De gode dage er kommet stærkt igen, og alting er blevet meget bedre. Jeg er på vej tilbage, men desværre er det to skridt frem og ét tilbage. På de gode dage mærker jeg ikke til min depression. På de dårlige kan jeg desværre ikke sige det samme, men der er ingen tvivl om, at jeg er nået langt siden min diagnose blev konstateret.

Nå, tilbage til Ross og den fantastiske mand, han er. Jeg er heldig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det kan godt være, at han kun har 2 arme, men han formår at tage sig af os alle 3. Det er sgu imponerende! Han holder hovedet koldt, når jeg taber mit. Han får ro på settet, når kaosset opstår, og selvom vi er så forskellige, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. I hvert fald i vores tilfælde og især i den situation, vi står i nu. I mine tidligere forhold har jeg været sammen med nogen, der har haft samme temperament som mig. Det var lettere. Jeg kunne bedre forstå vrede. Nu er der bare stilhed, hvis jeg råber. Og hvad sjovt er der i det? Så nu råber jeg ikke helt så meget mere. Måske jeg en dag kommer til at forstå, at jeg ikke får noget ud af det?

Ross har haft min ryg fra dag 1, og han har gjort mig til en bedre version af mig selv. Jeg har aldrig været i tvivl om hans tilstedeværelse og kærlighed. Heller ikke, da hele min verden væltede. Han var der bare. Og selvfølgelig var han det. Det hedder vel ikke i medgang og i modgang for ingenting. Jeg var aldrig kommet hertil uden ham. Og selvom der stadig er lang vej, så tør jeg godt love, at jeg kommer tilbage stærkere end nogensinde før.

 

Når jeg kommer ud på den anden side, så må jeg nok erkende, at jeg skylder en…

 

#hængepatterogviagra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *