Hverdag

Studenterhuen

Nu er vi kommet til den tid på året, hvor vi møder glade studenter på gaden, og hvor mange har nået deres milepæl i forhold til uddannelse. Det eksploderer med opslag med 12-taller, og i den forbindelse bliver jeg simpelthen nødt til at knytte et par ord.
Jeg vil først og fremmest lige understrege, at dette opslag ikke er lavet for at tage glansen af de høje karakterer, for jeg ved, at det har krævet dedikation og hårdt arbejde at nå dertil. Jeg ved bare også, hvordan det er at være der, hvor man ikke føler, at man kan følge med eller helt glæde sig over sit eget resultat.

 


Jeg fik min hue i 2014. Det tog mig mange år, og jeg droppede flere gange ud af diverse uddannelser, før jeg fik taget mig sammen. Jeg synes, at det var federe at arbejde på diskotek og drikke Tequila. Og selvom det er en kendt faktor, at Tequila er en bitch, så havde jeg svært ved at se konsekvensen. Mit fravær om fredagen lå på omkring 80%, for alle ved da, at det er torsdagsbyturene, der er de sjoveste! Det kostede mig koncentrationen, når vi sad og lærte om differentialligninger og hvad der ellers står på pensum-listen.
Min faglige kunnen har aldrig været et problem. Jeg har alle dage været en stræber. Mit problem var mere mit engagement, eller faktisk mangel på samme. Skoletræthed er vidst en folkesygdom, som vi alle sammen har været ramt af på et tidspunkt, og hil jer, der kom over den. Jeg gjorde ikke! Jeg røvkedede mig. Indtil det blev torsdag – altså weekend for mit vedkommende – og jeg igen kunne gøre det, jeg synes var sjovt.
Jeg kan love jer, at mine forældre har krummet tæer af min beslutning, da jeg fik job på diskotek, og jeg droppede ud af mine uddannelser. Og jeg havde gjort det samme, hvis det var mine døtre.
Tilbage til huen. Jeg fik som sagt min hue i 2014. Min sidste eksamen var Matematik B. Mit hadefag. Og ved I, hvad jeg trak? DIFFERENTIALLIGNING! Havde jeg ikke haft verdens sødeste matematiklærer, så havde jeg dumpet. Jeg ved ikke om det var min uimodståelige charme eller den faktor, at de vidste, at jeg havde venner og familie på den anden side, som stod klar med den hue, men jeg bestod. Og jeg tør godt at sige, at jeg var den gladeste student på hele årgangen på trods af den lave karakter.
 
Nu skriver vi 2018 i kalenderen, og siden jeg fik min studenterhue, så har jeg arbejdet på diskotek, i tøjbutik, på kontor og jeg har haft min egen webshop. Jeg har født to, raske børn og jeg har været på barsel med dem begge. Jeg har boet i København, og jeg har bygget hus. Vel at bemærke med faren til vores børn, som jeg faktisk også er lykkeligt gift med. Jeg har haft det bedre end nogensinde, og jeg har været helt nede i kulkælderen. Jeg har lært at sætte grænser, og jeg har lært at det også er muligt at skubbe til sine begrænsninger. Og ved I, hvor min studenterhue har ligget siden 2014? I en papkasse på loftet.
Summa Summarum: Tequila er en bitch, men hun lærte mig om mig selv. Om at sætte grænser. Hun lærte mig om relationer. Om mennesker. Hun gav mig sjove tider, dårlige tider, gode venner og vigtigst af alt, så gav hun mig et kæmpe netværk.
 
Det selvsamme netværk, hvor venner er blevet familie, hvor det aldrig er et spørgsmål, om der er hjælp at hente. Og pr. dags dato, så kan jeg også prale af, at netværket gav mig muligheden for at score højere, end jeg nogensinde havde troet, jeg kunne. Jeg har nemlig fået verdens fedeste job, hvor gode forhold, kollegaer i verdensklasse og personlig udvikling blot er en selvfølge. 

Og ved I hvad? De kiggede ikke én gang på mit gennemsnit eller karakterblad.

De kiggede på mig.

Selvom der står 02 i din studenterhue, så kan du stadig blive nr. 1. Find din niche. Dygtiggør dig. Tag chancer. Verden er slet ikke så sort og hvid, som vi er mange, der går og tror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.