lykkepiller og lortebleer
Hverdag

STOP MOMMY-SHAMING!

Jeg bliver så inderligt ked af det, når jeg støder på eksempler på mommy-shaming. Hvad enten det handler om ammebørn vs. flaskebørn, om der er nok farver og stimuli på børneværelserne eller nogle helt andre ting. Jeg ville så gerne være fortaler for, at vi i stedet prøver at forstå hinanden, og hvis ikke det er muligt, så som det mindste bakke hinanden op og huske på, at vi allesammen ønsker det bedste for vores børn, og måske endnu vigtigere: At alle gør det bedste, de nu engang kan. 

Vores hjem kan beskrives bedst med titlen: Fifty Shades of Grey. De eneste farver, der sniger sig ind er en grøn pude og ellers de grønne blade på vores planter. Sandheden er bare, at jeg elsker vores stil, og jeg har taget et valg om at betale ekstra for nogle ting, for at de kan ‘få lov’ til at stå fremme i de rum, vi bruger mest. Om mine døtre er gladere for deres pissedyre boldbassin er gråt og lækkert at se på? Pas. De ville måske være lige så glade for et til en flad 50’er i Harald Nyborg med alle jordens skønne farver.

Jeg støder måske på flere tilfælde på mommy-shaming, end hvad andre lige gør. Måske er det fordi, jeg er administrator på en side, hvor der er inspiration til børneværelser. Her er der alle former for værelser. Dem, der er malet i flere forskellige farver og dem, der er lige det modsatte. Dem, hvor legetøjet flyder, og dem, hvor legetøjet er sat på pladser. Somme tider opstår der en krig indbyrdes, fordi der er nogen, der ikke kan forstå hinandens valg. Og hvad er det nu for noget? Er moren med det farverige børneværelse bedre, end moren med de hvide vægge – eller omvendt? Fuck nej! Ja, undskyld mit franske. Børn er forskellige og hjem er forskellige. Skulle vi ikke i stedet for hylde, at vi er så priviligeret, at vores børn har et hjem at bo i? At de ikke er tvunget til at sove på gaden? Den var måske lidt ekstrem, men hallo! Vi er sgu da pisse heldige at være så priviligerede, at vi kan vælge, hvordan vi vil indrette os.

Jeg vil ikke have skæld ud for at tage valg i mit eget hus. Mine børn har tonsvis af Lamaze-legetøj, pegebøger og alt andet i skrigfarver, som flittigt bliver brugt. Vi har bare valgt gode opbevaringsløsninger, der gør, at de kan pakkes væk, når legen er slut. Snerpet måske, men jeg tror nu, at det er meget sjovt at være barn hjemme hos os. De gode opbevaringsmuligheder har faktisk også resulteret i, at vores 2-årige datter kan finde ud af at rydde op helt uden at surmule. Præcis, som de også lærer i vuggestuen! Vores børn mangler ikke stimuli. De mangler ikke farveindtryk. Jeg tør faktisk godt at sige, at de ikke mangler noget som helst. De har et hjem, hvor der er plads til leg, plads til hygge og plads til alle former for udskejelser.

Så hej til dig, der har indrettet et farverigt og kunstnerisk børneværelse! Her får du lige en virtuel high-five!

Og hej til dig, der har indrettet dit børneværelse helt anderledes! Du får også lige en!

 

STOP MOMMY-SHAMING! I er bedre end det! Husk, at mødre og generelt forældre er nogle påvirkelige, sårbare væsner, der ikke nødvendigvis kan slå de dumme kommentarer ud af hovedet igen! Hvis du er uenig eller føler dig provokeret, så luk siden ned. Lad nu være med at smide en dum kommentar, medmindre den er direkte brugbart. Ingen har en håndbog for hvad, der er rigtigt og forkert. Alle har en mavefornemmelse og alle har en vision om at være de bedste, de kan være.

 

Tak, fordi du læste med. Brug endelig kommentarfeltet herunder, hvis du har noget på hjerte.

 

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.