Opskrifter

Spinatpasta m. svampesauce

Den her ret får vi minimum én gang om ugen, fordi det smager hammer godt. Nå ja, og så fordi, at retten er billig og let at lave. Den kan slutvist anrettes med eller uden bacon, så vegetarer ikke skal snydes.

 


 

Portionen herunder mætter 2 voksne og 2 små børn.
Jeg vil skyde på, at den koster omkring 60-70 kr at lave.

 


Indkøbsliste:

  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1 bakke med svampemix eller 1 bakke alm. champignon
  • Spinatpasta
  • 250 ml. Cremefine el. anden madlavningsfløde
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • En håndfuld persille til pynt

Fremgangsmåde: 

 

1. Start med at rense svampene for jord og fjern stokken

Det er vanvittigt omdiskuteret hvordan, at man gør det bedst. Jeg kan personligt ikke kun nøjes med at børste dem, fordi jeg ikke føler, at alt jorden kommer af. Jeg plejer at skylle dem en hurtig gang under hanen med hattens bue opad. Husk, at svampe suger vanvittigt meget vand, så pas på med ikke at bruge for lang tid.

 2. Steg baconen på panden

 

 3. Hak svampene, løg, persille og hvidløg i mindre stykker imens

Størrelsen er efter smag og behag. Svampene plejer vi bare at hakke i rustikke stykker. Løgene skærer vi i halve, tynde både og hvidløget hakker vi fint.

 

4. Tag baconen af panden og lig det til afkøling med papir under

Hvis du ligger det på papir, så ryger det overskydende fedt væk og baconen forbliver sprød, når den er afkølet.

 

 

5. Steg svampene og hvidløg ved hård varme i 1 minut

Jeg plejer at stege i det resterende fedt fra baconen. (Jep, jeg er et svin). Hvis ikke det er din stil, så steg dem i lidt olivenolie.

 

 

 

6. Skru lidt ned og tilsæt løgene på panden

Når de er sauteret let, så er det tid til fløden.

 

 

7. Tilsæt fløde og rør let rundt i 5 minutter

Hvis saucen virker for tyk, så fortynd den med lidt mælk. Efter min smag, så må den gerne være lidt tyk.

 

8. Kog den friske spinatpasta i letsaltet vand i 2 minutter

Smag evt. til med salt og peber

 


Anretning:

Når du skal anrette, så skal du starte med pasta og svampesaucen.

Knus derefter det sprøde bacon over og tag en håndfuld persille på toppen.

 

 

 


 

Voila – og velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.