Depression

Opdatering – 190119

Jeg synes egentlig, at det var en tid til en opdatering fra mig, da det snart et år siden, at jeg startede bloggen og 9 måneder siden, at jeg har været på lykkepiller. Det er for vildt at se tilbage på det seneste år. Jeg har stadig ikke rigtig formået at sætte ord på alt det, jeg gerne vil. Til dels, fordi jeg har to små børn, en mand, et hjem og et fuldtidsarbejde, men også, fordi det er rigtig svært. Faktisk skide hamrende svært. Det, at sætte ord på, så det ikke virker overfladisk eller utroværdigt. Det, at sætte ord på, så det er til at forstå, og så det, at sætte ord på noget, som kan fremstille andre i dårligt lys.

 

Men det skal jeg – fordi det vil jeg.

Det bliver bare i etaper. Stille og roligt. Pt. har jeg 21 kladder liggende, som jeg enten ikke kan få mig selv til at offentliggøre eller få skrevet færdige. Jeg har svært ved at finde et stopknap. Nogen af de overskrifter, der gemmer sig er følgende:

 

  • “Mor, ikke græd mere”
  • “Når kærlighed ikke er nok”
  • “At leve på en løgn”
  • “Parforhold – eller mangel på samme.”

 


Jeg har pt. svært ved at sætte ord på et af de mest simple spørgsmål: Hvordan går det?

For ser jeg på mit liv med Ross og pigerne, så synes jeg sgu egentlig, at vi gør det godt. Vi lever i vores drømmehus og vi er omringet af gode venner. Vi har begge to jobs, som vi er meget glade for – og pigerne trives. Vi er sunde og raske. (Læs: altså plus/minus tømmermænd, omgangssyge og hvad ungerne ellers slæber med hjem fra VS/BH)

Desværre er der bare nogle elementer, der har det med at støde ind i mit liv, og jeg er simpelthen ikke helt klar til at dele ud af det endnu. Det omhandler primært min mor og min far. På hver deres måde. Jeg vil så gerne få sat ord på det hele, men det kan ikke blive lige nu.

 

Jeg har det oftest helt fantastisk eller ret forfærdeligt. Jeg er meget sort/hvid, men jeg har lært at håndtere udsvingene, så jeg ikke ryger helt ned i kælderen … så længe ad gangen altså.

 

Jeg har så meget på hjerte, men jeg kan slet ikke få det skrevet ned. Der er for højt et tempo omkring mig pt. Nu har jeg skrevet lidt over 400 ord, og uden rigtigt at fortælle noget. Det siger lidt om mit liv pt.

 

 


Tak for jeres tålmodighed. Og tak for at følge med!

 


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *