Lykkepiller og lortebleer, rub og stub, misundelse
Hverdag

Misundelse er en grim ting

Misundelse er en grim ting, men ikke desto mindre et livsvilkår for mange af os. Vi ved godt, at det ikke gør os noget godt, men det er alligevel svært ikke at sammenligne sig med andre, hvad end det er bikinimodellen, du møder i svømmehallen, når du selv står der med din løse hud og strækmærker – eller det er ham, der vandt i lotto, mens du selv sidder med frygt for at logge på netbanken for at tjekke minusset på konto. Der er mange måder at være misundelig på, og jeg tror, at vi allesammen misunder nogen eller noget. Jeg gør i hvert fald.

 


 

Nu må det ikke lyde sådan, at jeg går rundt med en knude i maven hver dag over misundelse, for det er slet ikke sådan, at det er. Jeg er meget taknemmelig for det liv, jeg lever og de rammer, jeg har skabt for mig selv og min familie. Punktum.

 

Sidst skrev jeg om min ambivalente følelse med jul, hvor jeg på mange måder navigerer mellem glæde og sorg, og det er nok lidt i forlængelse med det, at jeg føler misundelsen komme frem.

Jeg ved rent faktisk ikke, hvad det vil sige at komme hjem til jul. I hvert fald ikke uden at associere det med en følelse af utryghed eller med en følelse af at gå på æggeskaller. Du kan måske tænke, at det er åndssvagt at gå at tænke på, når det ikke kommer til at ske, men alligevel… Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det må være at tage hjem til sine forældre for at hygge sig med traditioner, hvor det primære formål må være at hygge sig og være sammen. Bare at kunne være. Sammen. Og det er her misundelsen kommer frem. Vel at mærke efter vreden og sorgen har lagt sig. 

 

Det er ikke, fordi jeg ikke kan unde andre at have det forhold, for det kan jeg snildt. Jeg vil bare også have det. 

 

Det er jo ikke en hemmelighed, at jeg er en flittig bruger af Instagram og derfor bliver jeg jo naturligvis bombarderet af skønne, lykkelige opslag. Jeg ser nogen, der laver konfekt med familien. Jeg ser nogen, der får adventsgaver. Jeg ser nogen, der tager hjem for at “få lov” til at være barn igen. Jeg ser en masse ting, jeg ikke selv har eller kan få. Og så kan jeg kun gentage mig selv: Det er ikke, fordi jeg ikke kan unde andre det godt. Jeg vil bare også have det. 

 

Det er et følelsesmæssigt kaos, og det er svært at italesætte. Heldigvis er jeg så priviligeret, at jeg har en veninde, der kan ligge øre til uden at dømme, men blot minde mig om at være mere taknemmelig end misundelig. Alle burde have en Emily i sit liv. 

 


 

Rub-og-Stub-reglen

For et års tid siden læste jeg Papmachéreglen af Hella Joof. Det er en bog i særklasse om forskellige leveregler med et humoristisk twist. Den vil jeg simpelthen anbefale alle at læse – også selvom det ikke er derfor, at jeg nævner den i denne omgang. Jeg nævner den, fordi jeg i min melankoli og misundelse kom til at tænke på Rub-og-Stub-reglen, som jeg simpelthen bliver nødt til at gengive her. Jeg tænker nemlig, at alle kunne få gavn af at kende til den.

For den lange, detaljerede version henviser jeg til bogen.

 

Lykkepiller og lortebleer, rub og stub, misundelse
I alt sin enkelthed, så er Rub-og-Stub-reglen din vej ud af misundelse.

 

Jeg sidder tit og tænker på, at jeg gerne ville have en stemme som Beyoncé, en pengepung som Bill Gates, et hus som i MTV Cribs og så videre. Jeg kunne snildt sammensætte en god Malene-cocktail, hvis jeg kunne plukke lidt fra flere personer. Og det er HER, at reglen træder i kraft. For du må IKKE plukke. Du må vælge én. Du må kun bytte med én – og du kan ikke bytte tilbage igen, når du opdager skeletterne i skabet.

Når du møder en person, der har det flotteste hår, de længste ben, skønneste latter, og du kan mærke, at du ville være mere selvtilfreds, hvis du nu liiiiiige kunne bytte dit eget for dét. Så skal du vurdere, om du vil bytte hele pakken fra vedkommende. Du kan ikke nøjes med at vælge det flotte hår – du skal tage rub og stub. Intelligens, udseende, parforhold, karriere, økonomi, fortid – you name it. 

 

Det skulle helst være her, at du kan bruge reglen til at tænke dig en ekstra gang om… Vil du virkelig bytte med alt?

 

Jeg håber og tror på, at hvis du virkelig mærker efter, så er der ikke rigtig nogen, som du vil bytte med. Plukke, ja.. Bytte alt, nej. Og hvorfor så bruge tid og kræfter på at være misundelig, når du rent faktisk er den, du skal være?

 


Det var lidt at tænke over. 

Nu vil jeg gå i seng. Træt og taknemmelig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.