lykkepiller og lortebleer
Hverdag,  Mælkebøttebarn

Kære dagbog

Hvordan kan det være så svært at finde ord, når ens hjerne er fyldt op af tanker? Hvorfor er det så svært at sætte ord på?

Jeg kæmper rigtig meget med mig selv lige for tiden. Den forbandede hjertebanken og de søvnløse nætter. Følelsen af stress. Udmattelse. Det er helt sikkert ikke kun min depression, der spiller ind. Vi har pt. to piger, der sover dårligt op natten, og det er bare en dårlig kombination.

Jeg synes, at det er svært at tage beslutningen om hvor tæt, jeg vil lade jer komme på mig. Jeg ønsker inderst inde at lukke op for alt, der foregår, og faktisk også gerne det, der har foregået i mit forstyrrede sind, men det ville jeg ikke kunne uden at skulle såre nogen specifikke personer i mit liv, og det ligger mig meget på sinde. Jeg har altid levet efter sætningen: Face your problems, don’t Facebook them – og det er jo fuldstændig modstridende med hele den her blog.

Jeg har indtil videre bestemt mig for, at jeg vil lade jer komme helt tæt på mit liv, som det er nu. Min hverdag får I lov til at æde rå, hvis I såfremt har lyst til det. Min fortid forbliver på nogen områder min lidt endnu. En ting er, at der ville være folk, der vil blive kede af det, men en anden ting er, at det alligevel ikke nytter noget at leve i fortiden. Med det in mente, så har jeg stadig behov for at kigge tilbage, så jeg kan få håndteret de ting, der gør, at jeg er diagnosticeret, som jeg er. Og hvordan gør man så lige det? Ja, det aner jeg ikke noget som helst om. Der håber jeg, at min psykolog med tiden kan hjælpe mig med.

Og hvorfor er det så svært at sætte ord på?

Det er svært at gå tilbage i tiden. Især til de episoder, som man faktisk er direkte traumatiseret af. Prøv at forestille dig, at løse den opgave, der lyder, at du skal skrive det hele ned. Følelser, stemninger, omgivelser, tanker og de talte ord. Det er som at tage et skænderi og skulle huske på hver enkelt faktor, og så også lige kunne beskrive, hvordan du følte ved hvert ord, og hvis du er endnu vildere, så faktisk også lave en analyse af dine omgivelser og stemningen omkring det hele. Det er faktisk direkte umuligt at finde de rigtige ord. Eller det er det i hvert fald for mig…… Derfor er det også svært at finde hoved og hale i det hele. Det er svært at vide, hvor jeg skal begynde, for jeg føler at historien om mig har ændret sig mange gange igennem mine 25 år. Min udvikling har været enorm, og jeg føler faktisk, at jeg har kunne præsentere mig selv på ny over flere omgange.

Livet er foranderligt, og det er en fantastisk ting. Jeg er ikke den, jeg var for 20 år siden. Jeg er nødvendigvis heller ikke den, jeg var igår. Heldigvis for mig, så er jeg pisse stolt af, hvor jeg er i dag, og selv på mine dårlige dage, så kan jeg fortælle mig selv, at jeg er sej for at have kommet så langt. Faktisk længere end jeg nogensinde havde turde håbe på.

 

Det er sjovt, som hver dag kan føles som om, at det bare er den samme kedelige trummerum, hvor pladen er gået i hak, men ser vi bare et år tilbage, så har alting ændret sig.

 

Sikke et rodet indlæg, men det er selvfølgelig også et indlæg fra et rodet sind.

Hav en dejlig dag! Tak, fordi du gider læse med!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.