MOBILCOVERS.DK
Depression,  Sponsoreret indlæg

Depressionens eftervirkninger

Depression får ikke kun folk til at gå ned. Depression er en meget større bitch end det. Jeg var klar over, at jeg skulle følge lægens ord og tage tingene alvorligt for ikke at ende et meget mørkere sted, men havde jeg nogensinde vidst, hvad depressionen kunne give af eftersmæld, så havde jeg nok lyttet lidt bedre efter.

Depressionen har på mange måder været et wake-up-call for mig. Jeg føler faktisk, at jeg er meget mere mig selv, efter hele min verden væltede. Jeg har aldrig før snakket højt om min fortid. Jeg har egentlig altid levet med tanken, om at jeg ikke behøvede det, fordi jeg helt ærligt ikke mente, at det havde været så slemt, at jeg måtte brokke mig. Truth be told, så er det sådan, at jeg altid har tænkt. Jeg har altid undskyldt for det omsorgssvigt, som både min søster og jeg har været udsat for igennem hele vores barndom. Heldigvis gik jeg ned med flaget. Efter 25 år! Og ja, heldigvis. For hvis ikke nu, så ville det bare komme senere, og der ville jeg måske have 2 piger, der pludselig ville kunne forstå alting, og i værste fald tage min sorg på deres skuldre.

For det er det, børn gør. Trods deres skuldre ikke er brede, så kan de bære en utrolig stor vægt. Det er bare ikke meningen, at det er sådan, at det skal være. For et barns ryg kan ikke klare den form for tyngde uden at tage skade, og pludselig kan den knække. På den ene eller anden måde. Det ved jeg, for jeg har været det barn.

Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg ville offentliggøre min historie, som jeg nu gør ved at blogge. Som i: ALDRIG… Men der er bare noget I lige nøjagtig dét, der hjælper mig. Måske er det, fordi det hjælper mig at skrive det ned og sætte ord på. Måske er det, fordi jeg har haft brug for, at folk måske fik et andet syn på mig. For hey! Jeg har sgu været Malene, der har arbejdet på alle Sydsjællands- og Lolland/Falsters diskoteker, og hey! Jeg har sgu været så fuld, at jeg ikke anede, hvad jeg har lavet natten før eller hvor jeg var henne. Faktisk mange gange. Faktisk torsdag-søndag i 7 år. Og hvad er der så med hende Malene? Har hun ingen grænser? Det tror jeg faktisk ikke, at jeg havde. Jeg følte kun noget i ekstremerne.

 

..men så kom Ross.

Kliché eller ej. Ross kom på det helt forkerte tidspunkt. Først som ven, så ven med fordele og nu er vi sgu gift og har 2 piger sammen. Det var der ingen af os, der nogensinde havde set komme. Vores rejse har faktisk været lang på trods af, at vi ‘kun’ har været sammen i 5-6 år (eller hvor lang tid, det nu liiiige er!).  Han har lært mig en masse om livet. Dét, ikke at behøve at bekymre sig så meget om dagen i morgen, og især dét ikke at være bange for at være lykkelig. Det er noget, jeg stadig arbejder meget på.. Jeg kunne nævne meget mere, men hvad der er mere relevant at fortælle, så er det vigtigste, som han har gjort er, at han har elsket mig. Han har elsket mig på trods af det problembarn, jeg var og stadig kan være. Han har elsket mig så meget, at jeg til sidst forstod, at jeg er vigtig. At mit ve og vel er vigtigt. Ja, han har faktisk elsket mig så meget, at jeg er begyndt at elske mig selv.

Det kræver en mand at elske en kvinde, som jeg. 

 

Mit liv ændrede sig med Ross. Jeg begyndte at tage ansvar. Meget længe har jeg nok mest af alt kastet ansvaret væk, og i stedet begravet mig i Tequila og dødsdruk. Fordi det var nemmere og ikke gjorde ondt. Fordi ingen nogensinde stillede spørgsmål om, hvem jeg var engang. Interessen var kun, om det skulle være en enkelt eller dobbelt op.

Dét, at blive mor har uden tvivl også ændret hele mit liv, og synet på selvsamme. Jeg er pludselig vigtig for nogen, og jeg er faktisk et forbillede for de 2 piger, jeg har produceret. Det er så skræmmende og så stort på samme tid. For selvom jeg gør mit bedste hver dag, så kan jeg godt se, at jeg til tider er for hård og ikke så pædagogisk, som jeg gerne ville være. Men det vigtige her er, at jeg ved det. Jeg er ikke bleg for at give en undskyldning og en kæmpe krammer, hvis jeg nu kommer til at skælde ud over spildt mælk. Ikke, at det gør det okay, men det gør det bedre.

 

Det gode ved min barndom er, at jeg har fundet ud af, hvordan jeg i hvert fald ikke skal være. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

 

Depressionens eftervirkninger

Nå, tilbage til sporet. Til dét, som blogindlægget egentlig skulle have drejet sig om: Nemlig eftervirkningerne af min depression. For nok er jeg erklæret rask for lige nøjagtig den diagnose, men derfor har jeg stadig 117 ting tilbage, som jeg skal arbejde på. Herunder kan jeg nævne min angst, OCD og så er der det, der faktisk generer mig mest: Min hukommelse – eller mangel på samme..

Jeg har læst et sted, at 20% af alle personer, der har gennemlevet en depression faktisk aldrig kommer sig helt. Jeg er ret sikker på, at jeg er én af dem. Min hjerne har taget skade. Min hukommelse er svækket. Til tider helt væk.

Jeg kan stå i Rema og sætte dankortet i, og i dét, at jeg gør det, så forsvinder koden fra mit arkiv i min hjerne. Og jo, det kan ske for alle, men nu er det 3. gang, at jeg oplever det.

Jeg glemmer ting. Jeg kan spørge Ross om de samme spørgsmål flere gange på trods af, at han allerede har givet mig svaret. Det handler måske også nogen gange, om at jeg er lidt distræt, men alligevel!

Jeg kan aldrig finde noget. Slet ikke, når jeg skal bruge det og der er stress på. Det er som om, at min hjerne siger: “Nej tak til stress, Malene. Sæt dig ned og slap af, så giver jeg dig en ledetråd, når du er afslappet.” 

 

Jeg træner min hjerne hver dag. Jeg vil have min elefanthukommelse tilbage, for det spiller altså ikke med dårlig hukommelse og dét, at være kontrolfreak. Der findes mange måder at træne hjernen. Faktisk er der en videnskabsdokumentar på DR TV, der hedder ‘Træn din hjerne’. Den er helt sikkert værd at se, hvis man ønsker at blive klogere på sig selv. Der findes også en masse forskellige apps, som man kan bruge. Jeg har endnu kun prøvet ‘Brain+’ og ‘Happify’, der udover at træne hukommelse, også træner opmærksomhed, fleksibiliet, at tænke positivt og generel problemløsning.

Min hukommelse skal nok komme igen, og jeg er på rette vej. Indtil da er jeg 100% afhængig af min kalender, To-Do-lister og min Orbit Key/Phone Finder. Jeg er tilhænger af at tage alt den hjælp, man kan tage og finde.

 


 

(DETTE AFSNIT INDEHOLDER REKLAME FOR MOBILCOVERS.DK)

MOBILCOVERS.DK

Er du også én af dem, der spilder tid på at lede efter din telefon, dine nøgler eller noget helt andet, så kan jeg kun anbefale dig at klikke ind på MOBILCOVERS.DK og bestille en Orbit Key/Phone Finder.

Tryk her, for at finde den.

Den findes i 6 forskellige farver og koster kun 239 kr. Og hvad kan den så? Jo, den kan faktisk lidt af hvert. Sæt din Orbit Key/Phone Finder i dit nøglebundt eller i en anden af dine værdigentande, og problemet er løst, da du via. en gratis app på din smartphone kan få din Orbit Key/Phone Finder til at larme, og er det den anden vej rundt, altså hvis du skal finde din smartphone, så trykker man bare på knappen og så vil din smartphone ringe, indtil du finder den.
Udover det, så kan den faktisk også fungere som Selfie-fjernbetjening. Det er sgu da smart!

 


 

 

Tak, fordi du læste med. Det betyder en verden til forskel for mig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *