Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk
Nybyggeri

Velkommen til vores badeværelse

Jeg har jo lovet jer en rundtur igennem huset, og I er især nysgerrige efter vores badeværelse. Vi har to. Et i hver ende af huset, men jeg tænker at tage udgangspunkt i det, vi benytter mest. Nemlig det største af dem, som er tiltænkt til at være “vores”, den dag pigerne bliver store nok til benytte et badeværelse uden assistance. I vil opleve, at vi har valgt nogenlunde samme stil i køkken, bad og bryggers, da det – for mig – var vigtigt med en rød tråd.

 


 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Vi har valgt mørke 30×60 fliser til gulvet og i brusekabinen. Det bryder med de hvide vægge og hvide interiør. I hjørnet øverst sidder en SONOS-højtaler. Det er så lækkert med musik på badeværelset.

 

Badeværelsetsmøblet er indrettet med skuffer, der kan rumme alt. Faktisk har vi så meget plads, at vi har fyldt en hel skuffe med toiletpapir. Vi ville gerne have en bordplade og vask i ét, og derfor valgte vi denne stenplade fra Kuma. Den er alle pengene værd!

 

 

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

 

Selvom der er virkelig god plads til, at jeg kunne gøre mig klar på toilettet, så har jeg makeup-station i vores walk-in.

 

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Stige: House Doctor
Kurv: Muubs
Knager: IKEA
Billede: ILVA
Bakke: Applicata

 

Og så skulle man tro, at min OCD ville flippe ud over forskellige farver på håndklæderne, but no. For det er nemlig helt bevidst.

 

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Jeg elsker eucalyptus, og vi har dem i alle rum. I badeværelset dufter de især dejligt, når dampen fra badet spreder sig. Blot et tip!

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Om det er svært at holde hvide bordplader? Ja, det er det. Vi har to små børn, og vi bruger toilettet hyppigt, så det ville være underligt andet. Dog må jeg sige, at jeg ikke synes, at det er værre end så meget andet. Med de rette rengøringsprodukter så går det snildt.

 

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Vi startede egentlig med at ville have badekar, men senere blev vi hurtige enige om, at vi faktisk “bare” gerne ville kunne gå i bad sammen eller med børnene – altså uden, at den ene part stå uden vand på kroppen. Derfor gik vi med en dobbeltbruser – og det har været den bedste beslutning! Vi er så glade for den.
Ønsket – på sigt –  er andre brusehoveder ala. det her. Vi gik med dem, der var standard i Huscompagniet, for så slap vi for at betale ekstra.

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Jeg er også særligt glad for vores løsning på vores shampoo, balsam og sæbe. Jeg hader de standard-hjørnehylder, og jeg gider ikke løfte dem fra gulvet, når jeg skal gøre rent. Derfor synes jeg, at disse holdere og flasker fra Meraki spiller maks.

 

 

Egentlig er det jo tiltænkt, at pigerne skulle bruge det andet badeværelse, men det bliver først, når de bliver ældre. Derfor står deres badekar i brusekabinen. Det kan foldes sammen, og det er ret smart.
Badekarret er fra Babysam og hedder Karibu.

 

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

Det var vigtigt for os at få et indbygget toilet, fordi det er flottere, men også fordi jeg ikke magter at gøre en cisterne ren. Mit liv er simpelthen for kort.

 

Holder til toiletpapir: Ferm Living
Toilet: Geberit
Toiletbørste: Zone

 

 Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk
Jeg elsker Humdakin og deres produkter, og så er de jo også dekorative, hvilket bare er ren win-win.

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

I den ene ende har vi en bakke stående med lidt af de produkter, som vi bruger til daglig.

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

Den lille skål til “Rings & Things” er fra H&M, vidst nok.

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 

 

I den anden side står vores spejl fra Normann Copenhagen sammed med en duftrenser, og beholderen fra Nomess.

 

Til venstre går man ind i vores walk-in. Til højre ind i stuen. Lige ud fører ind til vores soveværelse.

 

Badeværelse - www.lortebleeroglortebleer.dk

 


 

Ønskeliste til badeværelse:

  • Tapet til den ene væg

  • Vipp vasketøjskurv

  • Nye brusehoveder

  • Bademåtte i træ

  • Humdakin-håndklæder

 


 

Det var sådan helt overordnet vores badeværelse. Har du spørgsmål eller andet, så skriv endelig i kommentarfeltet!

Hvilket rum vil I se næste gang?

 

 


 

3 Comments

  • Sabrina

    Hej Malene.
    Så smart med eukalyptus plante. Dem må jeg invistere i
    Hvor købes de henne?

    Ps: Fedt badeværelse. Elsker de små detaljer

  • Bettina Rasmussen

    Hej jeg kunne godt tænke mig at vide målene på bordpladen med vask i dit badeværelse og hvad prisen ca. var for den. Mvh. Bettina

  • Bettina Rasmussen

    Hej Malene. Hvor har i købt bordplade i badeværelset og hvor meget har den kostet ?
    Hilsen Bettina.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *